Ebeltoft kirke

Kirken set over byens tage
Aktiver billedet og kom med indenfor i kirken!

Kirkens historie

Viekors

Ebeltoft Kirke omtales første gang 1458, men kaldes da blot et kapel. Under de arkæologiske undersøgelser gennemført ved restaureringen i 1983 fandt min imidlertid mønter, der stammer fra 1200-tallet, og fundamentrester under kirkens to østlige fag viser, at der allerede før byen i 1301 fik købstadsrettigheder, har ligget en noget mindre kirke i fire fag med et smallere kor og et skib i den nuværende bredde.

Omkring år 1500, blev den udvidet til det nuværende langhus med en udvendig længde på 36 meter. Samtidig blev de fem hvælvinger og et tårn med kamtakkede gavle bygget på.

Fra den katolske tid stammer de viekors, der ses på kirkens vægge. Viekorsene er blevet malet de steder, hvor biskoppen ved kirkens indvielse skænkede vievand på væggene.

I 2015 blev der foretaget en gennemgribende indvendig restaurering af kirken med en anden farvesætning. Ebeltoft Kirke fremstår i dag lysere, mere harmonisk og dermed mere markant.

Kirken havde i 1500-tallet en kvindedør mod nord og en mandsdør mod syd. På sydsiden blev der på et tidspunkt opført et våbenhus i forbindelse med indgangen. Våbenhuset blev revet ned i slutningen af 1700-tallet.

En udvendig tavle over kirkens nuværende indgang fortæller, at tårnet i 1792 blev fuldstændigt bygget om. Herved fik tårnet det udseende, det har i dag.

Tårnet blev forsynet med det nuværende brudte spir, der blev lavet efter de samme tegninger som spiret på Det gamle Rådhus på Torvet.

Tårnuret er et arbejde af den københavnske urmagermester Kühl fra 1860. Uret har time og halvtimeslag. I forbindelse med restaurering af urskiven i 2008, udskiftedes det mekaniske urværk med et elektrisk.

Koret

Koret
Altertavlen

Altertavlen fik sin nuværende udformning i 1963. Korsfæstelsesgruppen i midten er et sengotisk billedskærerarbejde fra omkring år 1500. Dette relief var tidligere en mindre del af en meget større altertavle i tre etager, der var sammenstykket af dele fra forskellige perioder. Personerne i relieffet blev temmelig medtaget under svenskekrigene i 1600-tallet. Næserne blev hugget eller skudt af, og skaderne blev først udbedret, da altertavlen blev restaureret i 1990’erne.

Under restaureringen kom der på sydvæggen en åbning til syne. Den har sandsynligvis ført op til et af kirkens mange herskabspulpiturer, der således har haft egen indgang.

De to lange, sorte bænke i koret har ikke altid stået i kirken, men stammer muligvis fra ”Salen”, en tidligere officersmesse i Overgade 29, eller måske fra byens latinskole som blev nedlagt i 1739.

Bag den jernbeslåede låge i korets nordvæg findes den boks, som kirkesølvet oprindelig blev opbevaret i. Boksen er låst med en håndsmedet hængelås.

Kalkmalerierne

Orlogskibet "Maria"
Jesu korsgang og korsfæstelse

Under restaureringen kom viekorsene og de to englelignende væsner på korets nordvæg til syne. De forestiller Caritas (barmhjertighed) og Miseria (nåde). Til venstre i koret ses en tranelignende fugl, der er et symbol på årvågenhed.

I det andet hvælv ses kalkmaleriet af orlogsskibet ”Maria” dateret 1521. Skibet, der blev bygget af Kong Hans, var et af den danske flådes berømteste flagskibe. I 1519-20 deltog det i krigen, der førte til ”Det stockholmske Blodbad”, men det endte senere som handelsskib i Middelhavet.

Til højre for ”Maria” ses familien Rosenkrantz’s våbenskjold. Rosenkrantzfamilien havde i 1500-tallet betydelige jordbesiddelser på Djursland og ejede formentlig også Ebeltoft Kirke.

I det tredje hvælv skildres Jesu korsgang og korsfæstelse. En narreskikkelse svingende med en hammer trækker Jesus med et reb. Simon af Kyrene hjælper med at bære. Til venstre Jesus på korset, der er afbildet som livets træ med sideskud. Ved korsets fod ses Jesu moder Maria.

Kirkens inventar

Den senromanske døbefont af gotlandsk kalksten er fra 1200-tallet. Foden, der ikke var original, blev i 1949 erstattet af en ny i sandsten. Det store dåbsfad af messing, der ligger i fonten ved dåbshandlinger, fik kirken foræret i 1709.

Prædikestolen er fra 1850.

På kirkens nordvæg hænger et epitafium over borgmester Jens Heggelund (død 1630), dennes hustru Birgitte Andersdatter (død 1650) og deres datter Karen. Han lod det opsætte ti år før sin død. Bag de fire søjler gemmer den nøgne Adam og Eva sig. Borgmesterparrets ligsten findes i våbenhuset, men hustruens data er aldrig blevet tilføjet.

De ældste af kirkens messinglysekroner er fra 1600-tallet.

Kirkeskibet, som var en konfirmationsgave til den 14-årige Niels Julius Strandgaard, søn af byens toldkontrollør, blev videregivet til Ebeltoft Kirke og ophængt i 1845. Drengens initialer står på skibets agterspejl.

Kirkeblokkene (kirkebøsserne) ved udgangen omtales allerede i en inventarliste fra 1685.

Døbefond
Prædikestol
Epitafium
Kirkeskib
Kirkeblok

Orglet

Orglet
Klokkespil

Kirkens orgel, der er på 23 stemmer, blev i 1963 bygget af orgelbyggerfirmaet Marcussen og Søn. Orglets fornemme rokokofacade fra 1779 stammer fra kirkens tidligere orgel og bærer Christian 7.’s monogram.

Klokkerne

Kirketårnets to klokker er fra 1575. Da Ebeltoft er meget langstrakt, kaldte klokken på Det gamle Rådhus folk fra den nordlige ende af byen til gudstjeneste samtidig med, at kirkens klokker ringede. Ved Nørreport var der indtil 1803 desuden en lille klokke kaldet ”Pinken”, der ligeledes ringede til gudstjeneste.

Klokkespillet

Kirketårnets to gamle klokker fik i 1996 selskab af det nye klokkespils 27 klokker.

Klokkespillet, der er støbt af klokkerstøberfirmaet Eijsbout i Holland, er en anonym gave fra en af byens borgere. Giveren betingede sig, at der hver morgen kl. 8 skal spilles ”I østen stiger solen op”. Klokkespillet høres derudover kl. 12, 16 og kl. 20.