Tosse-Christian

Tosse-Christians gravsted
Indskrift på gravsten

Saa mangen Sjæl til Moro

og ingen til Fortræd

Han vandred gennem Livet

og paa hans Hvilested

Ham reistes i Venlighed et Minde

af Borgere i Ebeltoft

Disse få linier er en del af inskriptionen på et gravsted på kirkegården i Ebeltoft, hvoraf det også fremgår, at "Her gjemmes Støvet af Fattiglem Christian Martin Severin Lövengreen Almindelig Bekjendt under Navnet Tosse-Christian".

Christian var født i København. Han kom sammen med sin mor tilbage til dennes fødeby, Ebeltoft, som barn, men uden sin fader, som var håndværker i København.

Afsindig er den korte beskrivelse af Christian i folketællingen 1834, hvor han er 19 år gammel. Moderen ernærer sig af sit håndarbejde, mens Christian opholdes af fattiggården, og fattiggården i Nedergade 22 blev hans hjem det meste af livet sammen med en snes andre fattige borgere fra byen.

Konfirmeret blev han til sin store sorg aldrig, fordi  han simpelthen ikke kunne lære de kristne grundsætninger, som var nødvendigt for denne bekræftelse af dåben.

Tosse-Christian brugte derfor denne trussel overfor byens børn, når de drillede ham: "Pas på ellers bliver I aldrig konfirmeret". Det stod for ham som den værste ulykke, der kunne hænde et menneske.

Han påtog sig til gengæld gerne selv opgaven med at konfirmere byens drenge. De blev anbragt på række og spurgt ud om forskelligt, og når ceremonien var overstået sang han en salme og erklærede dem for konfirmerede.

Belønningen til Christian bestod i en cigar. Drengene havde udhulet den og fyldt den med salpeter, som udløste et sandt fyrværkeri, når cigaren blev tændt til morskab for både drengene og Christian selv.

Med sin høje hat, godt foret med avispapir og sin gamle slidte frakke var han et kendt træk i bybilledet, og han havde sin gang i alle de store købmandsgårde. Han kendte alle og alle kendte ham, og da han døde betragtedes dødsfaldet som et tab for byen.

Byens fine ligvogn blev stillet til rådighed for transporten af hans kiste til kirken, hvor pastor N. J. Jensen talte varmt og smukt om gamle Christian, der trods sine mangler havde en vidunderlig barnetro og en naturlig barnlig glæde og kærlighed til sine medmennesker.

Et stort følge var med til begravelsen og efter denne, blev de samlet penge ind til et gravsted. Det blev til så mange penge, at der både kunne laves et gravsted med jerngitter - kirkegårdens eneste - og sættes penge til side til dets fremtidige vedligeholdelse.

Kilde: Ebeltoft - købstadsliv i 700 år. Af Knud Chr. Jensen og Jakob Vedsted. Udgivet af Ebeltoft Kommune i samarbejde med Ebeltoft Museum 2001