Medlemskab

Som medlem af Den danske Folkekirke er du medlem af en kristen kirke. Folkekirken er evangelisk-luthersk. Betegnelsen stammer fra reformationen i 1500-tallet, hvor man i forlængelse af Martin Luthers reformation fremhævede evangeliet i forhold til den katolske kirkes tradition.

Medlemsbidraget til folkekirken opkræves som kirkeskat. Det betyder, at børn eller unge uden skattepligtig indkomst ikke betaler medlemsbidrag. Som medlem har du ret til konfirmation, at blive gift i kirken og ved livets afslutning at blive kirkeligt begravet eller bisat. 

Indmeldelse

De fleste bliver medlem af folkekirken i forbindelse med deres barnedåb.Hvis du ikke blev døbt som barn, kan du melde dig ind i folkekirken ved at blive døbt som ung eller voksen. Du kan kontakte præsten og aftale nærmere.

Voksendåb og dåb af store børn og konfirmander foregår nogle gange ved gudstjenesten, andre gange ved en særlig højtidelighed. Ved dåb af børn og unge under 18 år er det den person, som har forældremyndigheden, der træffer beslutning om dåb eller indmeldelse i folkekirken. Personer over 15 år skal dog selv give samtykke til dåb eller indmeldelse.

Hvis du er døbt i en anden kristen kirke, skal du ikke døbes igen for at blive medlem af folkekirken, men kontakte en præst og bede om at blive optaget som medlem.

Genindmeldelse

Er du udmeldt af folkekirken og ønsker at blive meldt ind igen, kan du genoptages som medlem ved skriftlig anmeldelse til den kirkebogsførende præst i det sogn, hvor du har bopæl. Find præstens e-mailadresse eller postadresse her.

Når din indmeldelse er registreret, kan du bede om at få tilsendt en ny fødsels- og dåbsattest.

Udmeldelse

Hvis du vil melde dig ud af folkekirken, skal du tage kontakt til præsten eller kirkekontoret i dit sogn. Du kan henvende dig personligt eller skriftligt og skal oplyse, hvor og hvornår du er født og døbt. Oplysningerne fremgår af din fødsels- og dåbsattest. Husk, at det ikke er sikkert at sende CPR-nummer via en ukrypteret mailforbindelse.Er du under 18 år, skal indehaveren af forældremyndigheden træffe beslutningen. Er du fyldt 15 år, skal du dog selv samtykke i beslutningen.

Kirkebogsføreren registrerer udmeldelsen i kirkebogen og den bliver automatisk registreret i CPR-registret. Du får derefter tilsendt en ny fødsels- og dåbsattest med en påtegning om, at du er udtrådt af folkekirken, og hvornår det er sket. Efter udmeldelsen skal du ikke betale kirkeskat. Hvis kirkeskatten alligevel fremgår af din forskudsopgørelse, skal du henvende dig til SKAT, som retter fejlen. 

Det koster ikke noget at melde sig ud af folkekirken. Overvej konsekvenser før du melder dig ud. Melder du dig ud af folkekirken, har du ikke længere ret til kirkelige handlinger. Præsten har pligt til at respektere din beslutning som en tilkendegivelse af, at du ikke ønsker kirkens medvirken ved dine personlige mærkedage.

Hvis du ved din død ikke er medlem af folkekirken, ses det altså som et udtryk for, at du ikke ønsker en kirkelig begravelse. Dine pårørende skal derfor selv stå for højtideligheden omkring din bisættelse eller begravelse. Du bør fortælle dine nærmeste om udmeldelsen og tale med dem om, hvordan du ønsker begravelse eller bisættelse.Ved de fleste kirkegårde er prisen for gravsted m.v. højere for personer, som ikke ved deres død var medlemmer af folkekirken. Det skyldes, at kirkegårdsdriften delvist finansieres af kirkeskatten, altså af medlemmerne.

Som medlem af folkekirken støtter du også via kirkeskatten en lang række kulturelle og sociale tiltag, som kirken er involveret i. Når du melder dig ud af folkekirken, trækker du samtidig din støtte tilbage til disse tiltag. Du kan godt blive viet i folkekirken, hvis din kommende ægtefælle er medlem, og du kan også få dit barn døbt, selv om du ikke selv er medlem af folkekirken. 

Er jeg medlem af Den Danske Folkekirke?

Er du i tvivl om, om du er medlem, så log ind på borger.dk med NemID og slå op i CPR (Samfund og rettigheder/Medlemskab af folkekirken/Registerindsigt(CPR)). Her kan du se, hvornår du er indmeldt og/eller udmeldt. Du kan også se på din skatteopgørelse, om der er trukket kirkeskat. Det er udtryk for, at du er registreret som medlem i CPR. Hvis du ikke er medlem og opdager, at der alligevel er trukket kirkeskat, er det en fejl. Henvend dig til SKAT for at få den rettet. 

Du kan ikke på samme tid være medlem af folkekirken og et andet trossamfund. Slutter du dig til et andet trossamfund, så ophører dit medlemskab af folkekirken. Det sker dog ikke automatisk. Du skal selv melde dig ud.

Kirkeskat

Kirkeskat er et medlemsbidrag, du betaler, når du er medlem af folkekirken. Du betaler dog kun skatten, hvis du samtidig er skattepligtig i Danmark.

I 2017 betalte folkekirkens medlemmer:

  • 5,5 mia. kr. til de lokale kasser (lokal kirkeskat)
  • 1,1 mia. kr. til fællesfonden (landskirkeskatten)

Sammenlagt betalte folkekirkens medlemmer i 2017 6,6 mia. kr. i kirkeskat.

I gennemsnit betaler medlemmerne 0,87 % af deres skattepligtige indkomst i kirkeskat. Beløbet bliver opkrævet via skatten, og fremgår af din selvangivelse. Børn og unge, som ikke betaler skat, betaler ikke for medlemskabet. 

Medlemsbidraget er ligesom almindelig skat beregnet ud fra din samlede indtægt. Se mere på kirkeministeriets hjemmeside.

Hvad går din kirkeskat til?

Kirkeskatten sikrer, at der hver søndag bliver afholdt gudstjeneste i lokale kirker over hele landet. Kirken har desuden en række andre kerneydelser som tilbud om dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.

Er du medlem af folkekirken, kan du gratis fejre bryllup og blive begravet eller bisat fra kirken. 

Da folkekirken er demokratisk styret, har du som medlem stemmeret og kan stille op til menighedsrådet. Hvis du sidder i menighedsrådet, kan du få indflydelse på lokale aktiviteter og du er med til at vælge sognets præst og stiftets biskop. 

Derudover er der en række andre ting, som medlemmer af folkekirken understøtter via kirkeskatten: 

  • Via kirkeskatten bidrager du til personregistrering
    Personregistrering er en opgave, folkekirken løser for staten. Det betyder, at alle oplysninger fødsler, navne, faderskab, dødsfald og ægteskab indgået i folkekirken registreres i sognene. Personregistreringen er en forvaltningsopgave uden religiøst indhold.
  • Via kirkeskatten bidrager du til, at folkekirken kan udføre socialt arbejde. 
    De fleste kirker driver omsorgsarbejde i sognet. Det kan fx være uddeling af julehjælp, sorggrupper eller besøgstjenester med besøg hos ældre og ensomme. 
  • Via kirkeskatten bidrager du til et levende kirke- og kulturliv i hele landet.
    Kirkerne lægger over hele landet hus til mange kulturelle og sociale arrangementer som fx koncerter, foredrag, kor, studiekredse, babysalmesang mm. 
    Dermed understøtter kirkerne den folkelige debat, det klassiske musikliv og bidrager til et aktivt lokalsamfund. Det gælder særligt i de mindre lokalsamfund, hvor der måske ikke er andre samlingssteder end den lokale kirke.
  • Via kirkeskatten bidrager du til vedligeholdelse af kirker og kirkegårde.
    Danmark har ca. 2.400 kirker og omkring 2.000 kirkegårde i hele landet.
    Bidraget sikrer, at de danske kirkebygninger bliver vedligeholdt. Bygningerne repræsenterer tusind års danmarkshistorie og gemmer på unikke kunst- og kulturskatte.
    Indkøb af kunst til kirkerne spiller også en vigtig rolle for 'det generelle kunstmarked'. 
    Desuden har Danmark en særlig tradition for velplejede og smukke kirkegårde. Via kirkeskatten sikrer du, at lokale kirkegårde bliver bevaret, og at der altid er nogen til at vedligeholde gravstederne.
  • Via kirkeskatten bidrager du til, at børn og unge bliver undervist i den kristne tro og kulturarv.
    Præsterne og folkekirken sørger for, at børn i hele landet kan gå til dåbsoplæring og konfirmationsforberedelse i deres lokalområde. 
    Dermed bliver det sikret, at den kristne kulturarv bliver ført videre til de næste generationer.
  • Via kirkeskatten bidrager du til præsternes løn.
    Folkekirken har knap 2.100 præster (årsværk), fordelt over hele landet. Desuden er der præster på særlige områder som sygehuse, hospice, fængsler, forsvaret og uddannelsesinstitutioner. Præsterne afholder gudstjenester og har personlige samtaler med folk. 
    Det betyder, at alle danskere har mulighed for at komme i kontakt med en præst. Mange bruger præsten til samtaler om personlige spørgsmål og problemer, da præsten som den eneste embedsperson har fuld tavshedspligt.
  • Under ophold i udlandet bibeholder man sit medlemskab.
    Kirkeskatten kan overføres til en dansk sømands- og udlandskirke.
    Læs mere hos Danske Sømands- og Udlandskirker

 

Du kan læse mere om folkekirkens arbejde her