Pressemeddelelse

Af: Sognets præster
Som følge af regeringens tiltag for at bremse corona covid19 – AFLYSES alle arrangementer de næste 14 dage. For vi skal passe på hinanden. Mod al sædvane er alle gudstjenester og aktiviteter i vore tre kirker i Ebeltoft, Dråby og Handrup, samt i Sognegården i Ebeltoft aflyst med øjebliklig virkning.

Vi følger regeringens anvisninger om at lukke alle offentlige institutioners indendørs aktiviteter. Håber på jeres forståelse og vi glæder os til at se jer alle igen. Det er vigtigt, at vi holder modet oppe.

Præsterne er stadig tilgængelige for mennesker der har brug for det. Man kontakter præsterne ved at ringe til dem eller via mail.

  • Juma Nellemann Kruse jukr@km.dk mobil: 21605350
  • Maria Sønderby MLSA@km.dk mobil 21804160
  • Heidi Bisgaard hbis@km.dk mobil 21443316 / 8634 1117

 

Det er også muligt at komme i kontakt med en præst via sjælesorg på nettet. www.sjaelesorg.nu.  Folkekirken vil stadig udføre kirkelige handlinger, men opfordrer til at alt hvad der kan vente, får lov at vente. Vi døber, vier og begraver stadig. Men det bliver under andre former end normalt. Det vil ikke ske i forbindelse med gudstjenester og der vil som udgangspunkt ikke være offentlig adgang.

I henhold til sundhedsmyndighedernes påbud opfordrer vi endvidere til, at der ved kirkelige handlinger kun kommer de nærmeste pårørende. Og at man placerer sig med afstand til hinanden i kirken. Personale og præster giver ikke håndtryk og kram. Vi hilser med øjenkontakt, et smil og et goddag.

Håber på jeres forståelse og vi glæder os til at vi igen kan trykke jer i hånden.

Del dette: