Kirkens julehjælp i Ebeltoft modtager stor pengegave i forbindelse med Odd Fellow logens 200-års jubilæum.

Fra v. Per Norup Koch, Heidi Bisgaard og Lars Laursen

Af: Heidi Bisgaard
Det er med stor taknemmelighed, at kirkens julehjælp i Ebeltoft modtager en stor pengegave fra Odd Fellow logen i Ebeltoft. Normalt får man gaver når man fylder år, men i anledning af Odd Fellow logens 200 års jubilæum var det logen, som var kommet i gavehumør og besluttede i anledning af den runde fødselsdag at give gaver til andre. Det blev til to donationer, hvor Menighedsplejen ved Ebeltoft, Dråby og Handrup kirke blev betænkt med en donation på 10.000 kroner.

Som begrundelse for at det lige netop er Julehjælpen ved Ebeltoft kirke (aka: Menighedsplejen) sagde Logens overmester: Lars Laursen således: ”Loge 96 valgte at skænke 10.000 kroner til julehjælpen i Ebeltoft, repræsenteret af sognepræst Heidi Bisgaard og menighedsrådsformand Per Norup Koch. Med udgangspunkt i at hjælpe de trængende har vi valgt at støtte en lokal organisation, der år efter år vælger at støtte familier, der oplever at de har svært ved at give deres børn den samme jul med julegaver, juletræ og lækker julemad ligesom deres kammerater i skolen oplever julen. Den ukuelige indsats, som de udviser år efter år, har Odd Fellow logen valgt at honorere med 10.000 kroner som en håndsrækning til trængende familier.”

Det siger vi rigtig mange tak for - Menighedsrådet

Del dette: