Stilling som kirkesanger/børnekorleder i Ebeltoft-Dråby-Handrup sogn er ledig

Af: Ebeltoft-Dråby-Handrup menighedsråd
Bliv kirkesanger/børnekorleder i Ebeltoft midt i Danmarks mest pragtfulde natur. En stilling som kirkesanger/børnekorleder ved Ebeltoft-Dråby-Handrup Sogn er ledig pr. 1. august 2019. Stillingen er på 27 timer pr. uge.

 

Kirkesanger/børnekorleder skal bl.a. varetage følgende opgaver:

  • være kirkesanger ved gudstjenester og kirkelige handlinger.
  • etablere og lede et børnekor og sammen med dette medvirke ved 5-6 gudstjenester årligt.
  • lede og planlægge babysalmesang.
  • medvirke ved juniorkonfirmander.
  • deltage i kalender- og personalemøder m.v.

 

Vi søger en person, der

  • kan være en bærende og styrkende del af menighedens fællessang.
  • kan smitte med sin sangglæde og formidle kærligheden til den danske sang- og salmeskat.
  • er fleksibel, engageret og indgår i et positivt og konstruktivt samarbejde med de kolleger, som medvirker ved kirkelige handlinger og gudstjenester.
  • kan indgå i diverse solistiske opgaver – eventuelt i samarbejde med organisten.
  • har de teoretiske og praktiske forudsætninger for at undervise og dirigere et børnekor, herunder rekruttering af nye børn og kontakt til forældre.

I jobbet vil der være gode udviklingsmuligheder og du vil få mulighed for at sætte dit personlige præg på sognets musikliv.

Download hele stillingsopslaget her!

Del dette: