Noget om Reformationen

I anledning af 500 året for reformationen er den danske reformator Hans Tausen (Sigurd Barrett) taget tilbage for at se, hvordan det egentlig er gået siden. Men det kan være lidt svært at finde hoved og hale i nutiden, når man er 500 år gammel.

Heldigvis møder han pigen Alvilda, der kan hjælpe ham. Sammen går de på jagt efter spor fra reformationen, selv om Alvilda er lidt skeptisk. For kan Luther nu også tage æren for, at hun tør sige sine forældre imod? Hvad har han at gøre med, at vi taler dansk i dag? Og kan man overhovedet finde spor efter noget, der skete for så længe siden?

Gå tilbage i historien, og bliv klogere på reformationen og dens betydning i Danmark. Materialet består af 6 film samt tilhørende undervisningsmateriale, og er målrettet 3.-6. klasse, men kan også bruges til lidt yngre og lidt ældre elever. Materialet egner sig især til kristendom og historie, men kan også bruges i dansk, musik og tværfagligt.

Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Viborg Kommune, Viborg Stift, Tumblehead, Sigurd Barrett og Danmarks Kirkelige Mediecenter, og er støttet af Folketinget - Reformationspuljen, Ole Kirk's Fond, Præsidiet for Reformationsjubilæet i Danmark og Viborg Kommune.

Reformationen i Danmark omkring 1536

Billedet er taget på Nationalmuseet og forestiller en såkaldt alterbordsforside fra Torslunde Kirke. Alterbordsforsiden er malet i 1561. Billedet gengiver de vigtigste ting, der sker ved en luthersk gudstjeneste i Danmark lige efter reformationen.
Prædikenen (på dansk) afbildes længst til højre i billedet. Dåben (hvor det er præsten, der holder dåbsbarnet over dåbsfadet) ses til venstre.
I midten af billedet afbildes nadveren, hvor brødet uddeles til venstre i billedet og vinen til højre. Det giver mulighed for at fremhæve højmessens midtpunkt, nemlig at Kristus prædikes som korsfæstet. Præsten på prædikestolen peger også hen på Kristus. Det er nyt, at Kristus på korset anbringes på alteret og man må formode, at der før har været anbragt, måske, en Maria-altertavle.

Af sognepræst Henning Nielsen

Reformationen i Danmark tog sin begyndelse allerede i 1521, da kongen, Christian II, indkaldte en af Luthers nære medarbejdere for at forhøre sig om forholdet mellem stat og kirke, hvis kirken skulle løsrive sig fra Pavekirken. Dengang var kirken ledet af biskopper, hvoraf flere af dem var nærmest uden teologisk uddannelse, oftest adelsmænd. Man kan sige, at adelen sad på magten i kirken og dens embeder og, ikke mindst, kontrollen af kirkegodset i Danmark. Kirken sad nemlig på omkr. 40 % af jorden i Danmark. Da Frederik I var blevet konge blev det på herredagen 1526 besluttet at bryde med Pavekirken og at gøre den danske konge til kirkens overhoved. Efter afslutningen af Grevens Fejde, lod Christian III, efter afholdelse af et stændermøde i København, de katolske biskopper kaste i fængsel – en meget håndgribelig måde at gennemføre det endelige brud med Romerkirken på. 

Kongen hidkaldte Luthers nære medarbejder, Johan Bugenhagen, der i 1537 kom til Danmark, hvor han var til stor hjælp med mange praktiske ting i forbindelse med reformationens indførelse. Som kronen på værket salvede Bugenhagen Kongen og Dronningen og siden de nye danske biskopper, der dog nu kaldtes superintendenter. Lidt pudsigt, for latinen var jo, i god luthersk ånd, næsten afskaffet – eller i hvert fald stærkt reduceret – som kirkesprog, så det kan undre, at man nu benævnte biskopperne med et latinsk navn, medens betegnelsen biskop er græsk! 

Blandt de første danske biskopper fandt man Hans Tausen, der var bondefødt og i hvert fald ikke adelig. Han blev siden kaldt en dansk Martin Luther. Fra Ingemanns sang om Hans Tausen bringes neden for et vers om Hans Tausen: 

Den dag, de stolte bisper i fængsel blev bragt,

Guds Ord var på Guds alter af bondehånd lagt;

da folket var frelst og udslukt det bitre had,

Hans Tavsen i Ribe på bispestolen sad.

Reformationens indførelse i Danmark betød, at gudstjenestesproget nu var dansk og at der blev sunget salmer på dansk, så såkaldt almindelige mennesker umiddelbart kunne forstå, hvad der blev sagt i kirken og de kunne nu synge med på de danske salmer. Få år efter reformationens indførelse i Danmark udkom der i 1550 en bibel i dansk oversættelse, kaldt Christian III Bibel og i 1569 kom den først danske salmebog, Hans Thomissøns Psalmebog.