torsdag05mar2020

KulturCafe med Chorlotte Rørth

torsdag05mar2020 kl. 19:00 - 21:30

Journalisten og forfatteren Charlotte Rørth er ikke vokset op i en troende familie og var hverken et religiøst eller spirituelt søgende menneske da Jesus bogstaveligt talt viste sig for hende og talte til hende i en kirke i Spanien. Oplevelsen, der blev beskrevet i bogen og tv-udsendelserne: ”Jeg mødte Jesus”, tvang hende til at tage sit moderne rationelle liv op til overvejelse.

I bogen ”Gud, du er jo lige her” deler Charlotte Rørth sine overvejelser og beslutninger om, hvordan hun lever med den type oplevelser. Ved at stå åbent frem og tale om sine religiøse oplevelser har det vist sig, at hun ikke er ene om at have en religiøs erfaring.

Hver anden af os har oplevelser, vi selv kalder åndelige eller spirituelle, men det er ikke noget vi taler højt om. Men Charlotte Rørth har talt om det, og herved åbnet for en snak, som mange ikke vidste, at de savnede. Charlotte Rørth har skrevet bestselleren, der er oversat til seks sprog, “Jeg mødte Jesus – Bekendelser fra en modvillig troende”, 2015, og “Vi mødte Jesus – Og hvad kommer det andre ved”, 2017, opfølgeren med dokumentation for udbredelsen af oplevelser.