tirsdag22okt2019

Højskoledag med Kasper Bro Larsen

tirsdag22okt2019 kl. 11:00 - 14:00

Jesus er en superstar. Alle kender ham, mange forguder ham, og en del historikere tror, han havde sin gang på jorden. Om end han nok ikke gik på vandet. Til gengæld måtte han sluge kamelen og gå fra Herodes til Pilatus blot for at ende på korset. Men hvorfor skulle en jødisk håndværker fra udkants Palæstina overhovedet derop? Var Jesus militant oprørsleder, gudsbenådet ”storyteller” eller slet og ret Guds søn? Lektor Kasper Bro Larsen har med sin bog om Jesus skabt røre hos både de bibeltro og ateisterne. Selv kalder han bogen "oplysning til borgerne om den aktuelle status i bibelvidenskaben". På den ene side har vi dem, der afviser hele historien om Jesus og hans virke som opspind og myter uden hold i virkeligheden. På den anden side finder vi dem, der anser Bibelen som Guds ord og dermed sandfærdig, også når det gælder Jesu tid på Jorden.