KulturCafé med foredrag

KulturCafé er overskriften over kirkens aftenforedrag. Her har vi arrangeret vedkommende foredragsholdere, som alle har noget til tanke, hjerne og hjerte. Alle er velkomne til KulturCafé, hvor vi kl. 19.30 indleder med en sang fra den blå højskolesangbog, og byder velkommen til aftenens foredragsholder. Midtvejs serveres en kop aftenkaffe med kage til.

  • Alle aftener begynder kl. 19.30 og foregår i Sognegården, Kirkegade 13, Ebeltoft.
  • Pris for foredrag og kaffe/the og kage: 30 kr. pr. person.

Hvem er Gud?

Svend Andersen

Onsdag den 20. marts 2019 kl. 19.00-21.00.

KulturCafé med Svend Andersen.

Der er kun tre bogstaver i Gud. Men allerede ved det første går det galt. Er det med stort eller lille? Der findes jo mange guder. Thor, Zeus, Baal, Jahve, Allah eller bare Gud. Og så er der alle dem, der mener, at Gud er død eller slet ikke eksisterer. Men hvem ved, hvem Gud er, og om rygtet om hans død er stærkt overdrevet.

Svend Andersen er professor i teologi ved Aarhus Universitet og forfatter til flere bøger. I 1989 blev han dansk dr.theol. på en afhandling om det religiøse sprog. Samme år blev han professor i teologi ved Aarhus Universitet, den tredje i faget etik og religionsfilosofi efter K.E. Løgstrup og Johannes Sløk.

Kalender

20mar kl. 19:00

KulturCafé med Svend Andersen

Hvem er Gud?

Der er kun tre bogstaver i Gud. Men allerede ved det første går det galt. …

20mar kl. 19:00