Højskoledag med foredrag og debat

– her forsøger vi at videreføre højskoletankens idé om en borgerskole for livet. Universitetet dyrker videnskab, og folkeskolen tage sig af de praktiske færdigheder, mens højskolen handler om, hvad det vil sige at være menneske.

Højskoledagene tager vigtige emner til debat, som handler om, hvad det vil sige at være menneske i begyndelsen af det 21. århundrede og borger i Danmark lige nu. Vi tager hele paletten i brug, historien, kulturen, litteraturen, kristendommen og kirken, når vore foredragsholdere holder deres oplæg. Vi lever i et forandringssamfund, betinget af en rivende teknologisk udvikling, der griber dybt forandrende ind i tilværelsen, så meget at vi flere gange i løbet af en almindelig levetid kan opleve en teknologi der forandrer vores måde at agere på og at være sammen på ... Vi nyder godt af det meste og prøver at følge med så godt vi kan. Så stadigt aktuelt er det at stille spørgsmålet, hvad vil det sige, at være menneske i vores tid anno 2018/19

Højskoledagene i Sognegården er onsdage kl. 10.30-14.00 – afbrudt af en frokostpause midtvejs. Hver gang indleder vi med en kop kaffe og en sang fra højskolesangbogen, der byder velkommen til dagens foredragsholder.

  • Pris 80 kr. pr. person inkl. frokost
  • Tilmelding senest to dage før på kirkekontoret – 86341674 / e-mail: ebeltoft.sogn@km.dk
  • Alle højskoledage foregår i Ebeltoft Sognegård, Kirkegade 13, Ebeltoft.

En ny måde at læse evangelierne på?

Mogens Müller

Onsdag den 27. marts kl. 10.30-14.00.

Højskoledag med Mogens Müller.

Traditionelt har man forstået Det Nye Testamentes fire evangelier som stort set selvstændige vidnesbyrd om Jesus, hans gerning og skæbne.

For længe siden har man dog opgivet forestillingen om, at to af evangelieforfatterne skulle have været øjenvidner. Desuden er det blevet almindeligt accepteret, at Markusevangeliet er det tidligste og har ligget til grund for dem, der skrev henholdsvis Matthæus- og Lukasevangeliet. Men hvad gør den tanke ved de evangelier vi kalder for Mattæus og Lukas evangelium. Er de senere evangelier så ’genskrivninger’, dvs. redigerede udgaver af deres forgænger eller forgængere?

Således kan der argumenteres for, at rækkefølgen er: Markus-, Matthæus-, Johannes- og Lukasevangeliet, hvor det sidste tilmed også indbefatter aposteltiden med sin fortsættelse, Apostlenes Gerninger. Det indbyder alt sammen til at læse evangelierne som skrifter, der er skrevet af skabende teologer.

Mogens Müller blev cand. theol. 1972. Siden 1982 professor i nytestamentlig eksegese ved Det teologiske Fakultet ved Københavns Universitet. Siden 2002 prodekan. Blev i 1984 dr. theol. på en afhandling om betydningen af udtrykket „menneskesønnen“ i Det nye Testamente. Har derudover sammen med Lisbet Müller skrevet „Politikens Bibelleksikon“ (1992). Mogens Müller er desuden forfatter til bl.a. „Mattæusevangeliet fortolket“ (Bibelselskabet 1988) og meget mere.

Kalender

27mar kl. 10:30

Højskoledag med Mogens Müller

En ny måde at læse evangelierne på?

Traditionelt har man forstået Det Nye Testamentes …

27mar kl. 10:30