Hvad drejer babysalmesang sig om

Babysalmesang handler om glæde og nærvær. Med sang og enkle rekvisitter skaber vi sammen en musikalsk stund hvor samværet mellem barn og forældre og børnene i mellem bringes i spil.

Hvad skal vi lave?

Det er sang og rytme, der er omdrejningspunktet i babysalmesang og så kontakten mellem barn og forælder. Vi vil dykke ned i vor danske salmeskat, men ikke kun det også sange, remser med bevægelser og rytme er en del af babysalmesang, ligesom vi også vil lytte til forskellige instrumenter, triangel, klokkespil, og klaver.
Barnet vil opleve meget, men også som voksen deltager i babysalmesang, vil man komme til at lære nye melodier, remser, salmer og sange. Det vigtigste ved samværet er glæden og sangen, roen og kontakten til hinanden.

Hvorfor er det vigtigt at udvikle barnets musikalske sans?

De første år af et barns liv er vigtige. De er fundamentet for det, der skal læres senere i livet. Vi har i dag en viden om det nyfødte barn, som ingen generationer før os har haft. En ganske væsentlig del af den påvirkning, som det nyfødte barn får fra omgivelserne, går gennem ørerne. Derfor spiller lyd, klang og musik en stor rolle.

Man er blevet klar over, at musik er dybt relateret til en række centrale funktioner i vores hjerne og har derfor en grundlæggende betydning for et barns udvikling.
Børn er født med alle mulige anlæg og muligheder. Vi taler ikke mere om at et barn er som en tom lerkrukke, der bare skal fyldes op. I dag taler man om anlæg, og at børn har en umiddelbar og spontan musikalsk udtrykslyst og glæde. Børn synger før end de kan tale og danser før end de kan gå og børn er fra fødslen åbne, nysgerrige, og parat til at gribe enhver sansemæssig udfordring.

Det var teologen K.E. Løgstrup der introducerede begrebet "Stemthed", som det fænomen, der opstår, når mennesker befinder sig i en åben og modtagende indstilling i mødet med naturen og andre mennesker. Begrebet knytter sig til høresansen, og stemtheden forstås, som den stemning af sindet, der foregår, når lyd og toner spænder høresansen.

Efter babysalmesangen bydes der på en kop kaffe og rundstykke til de voksne og frugt til børnene.

Hvornår?

Parkering ved Sognegården

I løbet af eftersommeren vil vi invitere til en ny sæson med babysalmesang. Tidspunkt vil blive udmeldt.

Sognegårdens smukke rum danner rammen om en tryg og rolig oplevelse, hvor glæden og nærværet er i centrum.

Kalender

Ingen begivenheder fundet.