Kor

Ebeltoft Kirkes Projektkor

Koret har ca. 20 medlemmer, og der er plads til flere!

Vi synger et alsidigt repertoire med vægten på det klassiske, men også af og til mere mere populære toner. Koret er fordelt på tre stemmer; sopran, alt og en herrestemme. Vi vægter det seriøse korarbejde, men også den gode snak under kaffen, og optræder til koncerter og gudstjenester ca. 5 gange om året.

Koret er åbent for alle der har lyst til at synge, og korerfaring og nodekundskab er ikke en nødvendig forudsætning for at deltage.

Indlæring af nye sange foregår dels på korets øveaftener, men også via indspillede lydfiler, der gør det muligt at øve sin egen stemme hjemme ved computeren.

Vi øver hver tirsdag kl. 19.30-21.30 i Ebeltoft Sognegård, og interesserede er meget velkomne til at komme forbi og kigge og lytte en aften, for at se om det skulle være noget for én.

Kontakt gerne korleder, organist Christoffer Holmriis Steffansen, på tlf.: 51270423 eller e-mail: steffansen@hotmail.com

Bemærk øvetiderne i september er ændret pga. øvning til Spillemandsmessen:

Tirsdag d. 5. sep. kl. 19.00-21.00

Onsdag d. 13. sep. kl. 19.00-21.00

Tirsdag d. 19. sep. kl. 19.00-21.00

Onsdag d. 27. sep. kl. 19.00-21.00

Lørdag d. 30. sep. kl. 10.00-14.00, generalprøve i Dråby Kirke

Søndag d. 1. okt. mødetid kl. 13.00 i Dråby Kirke, opførelse af Spillemandsmessen kl. 15-16

Den danske Spillemandsmesse

Klik på billedet og se/hør en teaser på en Den danske Spillemandsmesse!

Oplev glæden ved at synge og mærk suset ved at synge sammen med mange andre! 

Den danske Spillemandsmesse opføres den 1. oktober kl. 15.00 i Dråby Kirke. I den forbindelse søges sangglade medvirkende til det store kor, hvor alle der kan lide at synge er velkomne! 

Spillemandsmessen er en gudstjeneste iklædt dansk folkemusik, og den første af sin art på dansk. Teksten er skrevet af Holger Lissner. Musikken er komponeret af Ivan Bjerre Damgård og Michael Sommer, med udgangspunkt i dansk traditionel dansemusik.

Spillemandsmessen er for blandet kor, solist (sopran) og orkester (2 violiner, harmonika og kontrabas).

Messen blev uropført ved Danske Kirkedage i 2004, og er siden blevet opført mange gange i kirker over hele landet. Oprindeligt var det spillemandsgruppen "Jydsk på næsen" der spillede til, og dem er vi også så heldige at have med til opførelsen i Dråby. 

Den romersk-katolske messe består af en række faste led: Kyrie, Gloria, Laudamus, Credo, Sanctus, Benedictus og Agnus Dei, og det meste af dens struktur kan også genfindes i en almindelig folkekirkelig højmesse. Gennem årene har mange forskellige komponister sat musik til disse messeled, og derfor kan de lyde meget forskelligt. I de senere år er messen også blevet sat i musik i forskellige landes og verdensdeles folkelige musiktraditioner, lige fra Latinamerika til Afrika til Sverige. Og nu har vi altså også i Danmark fået vores egen "Spillemandsmesse" i dansk folkemusik-tradition. 

For at være med i koret behøver man ikke være hverken korsanger, eller kunne læse noder -bare man er glad for at synge, og kan være med til at øve fem gange i september, og til selve opførelsen den 1. oktober. 

Koret mødes og øver i Ebeltoft Sognegård den 5., 13., 19. og 27. september kl. 19-21, samt lørdag den 30. sep. kl. 10-14 i Dråby Kirke. 

Grundstammen i koret vil være Ebeltoft Kirkes projektkor samt Molskoret, og det er Ebeltoft Kirkes organist Christoffer Steffansen, og Molskorets dirigent Kamma Povlsen, der står for den musikalske indstudering. Der vil være en lille pause med kaffe/te og kage undevejs når vi øver. 

For tilmelding og spørgsmål, kontakt gerne organist Christoffer Steffansen på email: steffansen@hotmail.com, eller på tlf. 51270423.