Koncerter i kirkerne og i sognegården

WIENERKLASSISKE PERLER

Mandag den 31. juli kl. 19.30 i Dråby Kirke 

Ung dansk top-cellist med prominente svenske venner spiller wienerklassiske perler. Årets P2 kunstner Andreas Brantelid, cello, Ellen Nisbeth, bratsch og Fredrik Pålsson, violin. Strygetrioer af Beethoven, Mozart og Schubert.

Program:

W.A. Mozart (1756-1791): Divertimento i Es-dur KV 563 (1788)

-pause-

Franz Schubert (1797-1828): Trio Fragment I B-dur, D 471 (1816)

Ludwig van Beethoven (1770-1827): Strygetrio Op. 9, nr. 3 i c-mol (1797-98) 

Billetpris: 175 kr. Billetter kan købes via Klassiske koncerter i Djurs og Mols hjemmeside eller ½ time før i kirken, hvis der er billetter at købe.

VILD OG DANSENDE VIVALDI

Tirsdag den 1. august kl. 17.00 i Dråby Kirke

Barokorkestret Camerata Øresund med Peter Spissky som violinsolist i Vivaldis ”De 4 Årstider” og Eline Soelmark synger sopran i Vivaldi-arier.

Program:

"Vivaldissimo!"

Vivaldi: "De 4 Årstider" (violinsolist Peter Spissky)

Vivaldi: Opera arier ( sopransolisr Eline Soelmark)

Fra operaen Bajazet RV703 : "Sposa son disprezzata"og

"Anche il Mar per che somerga"

Fra operaen Tito Manlio: "Sonno, se pur sonno" 

Fra en opera der er gået tabt: "Zeffiretti, che sussurrate" RV 749.21 

Billetpris: 175 Kr. Billetter kan købes via Klassiske koncerter i Djurs og Mols hjemmeside eller ½ time før i kirken, hvis der er billetter at købe. 

Korsang i Ebeltoft Kirke

High Five

Onsdag 9. august kl. 19.30

High Five er en gruppe bestående af fem ’høje’ stemmer fra Haderslev Domkirkes Drengekor, der ved siden af korets virksomhed tager ud og synger deres egne koncerter. Haderslev Domkirkes Drengekor blev oprettet i 2006, og har siden udgivet tre cd’er samt turneret i det meste af Norden og Europa.

”High Five” dirigeres og akkompagneres af domorganist Henrik Skærbæk Jespersen, og repertoiret vil være musik af Mendelssohn, Stanford, Fauré samt danske salmer.

Der er fri entré til koncerten.

Koncert med Duo Pihl & Schelling

Duo Pihl & Schelling

Handrup Kirke onsdag 16. august kl. 19.30.

Harpen og saxofonen fandt begge deres nuværende form i begyndelsen af det 19. århundrede. Harpen var tusinder af år gammel, saxofonen ganske ny. De to instrumenter er meget forskellige, men i høj grad et produkt af deres tid.

Kasper Hemmer Pihl, saxofon, og Joost Schelling, harpe, tilbyder et kig ind i denne klangverden med musik fra de to instrumenters fælles historie; originale værker for besætningen blandet med populære klassiske hits af bedste skuffe.

Der er fri entré til koncerten.

Den danske Spillemandsmesse

Klik på billedet og se/hør en teaser på Den danske Spillemandsmesse!

Oplev glæden ved at synge og mærk suset ved at synge sammen med mange andre! 

Den danske Spillemandsmesse opføres den 1. oktober kl. 15.00 i Dråby Kirke. I den forbindelse søges sangglade medvirkende til det store kor, hvor alle der kan lide at synge er velkomne! 

Spillemandsmessen er en gudstjeneste iklædt dansk folkemusik, og den første af sin art på dansk. Teksten er skrevet af Holger Lissner. Musikken er komponeret af Ivan Bjerre Damgård og Michael Sommer, med udgangspunkt i dansk traditionel dansemusik.

Spillemandsmessen er for blandet kor, solist (sopran) og orkester (2 violiner, harmonika og kontrabas).

Messen blev uropført ved Danske Kirkedage i 2004, og er siden blevet opført mange gange i kirker over hele landet. Oprindeligt var det spillemandsgruppen "Jydsk på næsen" der spillede til, og dem er vi også så heldige at have med til opførelsen i Dråby. 

Den romersk-katolske messe består af en række faste led: Kyrie, Gloria, Laudamus, Credo, Sanctus, Benedictus og Agnus Dei, og det meste af dens struktur kan også genfindes i en almindelig folkekirkelig højmesse. Gennem årene har mange forskellige komponister sat musik til disse messeled, og derfor kan de lyde meget forskelligt. I de senere år er messen også blevet sat i musik i forskellige landes og verdensdeles folkelige musiktraditioner, lige fra Latinamerika til Afrika til Sverige. Og nu har vi altså også i Danmark fået vores egen "Spillemandsmesse" i dansk folkemusik-tradition. 

For at være med i koret behøver man ikke være hverken korsanger, eller kunne læse noder -bare man er glad for at synge, og kan være med til at øve fem gange i september, og til selve opførelsen den 1. oktober. 

Koret mødes og øver i Ebeltoft Sognegård den 5., 13., 19. og 27. september kl. 19-21, samt lørdag den 30. sep. kl. 10-14 i Dråby Kirke. 

Grundstammen i koret vil være Ebeltoft Kirkes projektkor samt Molskoret, og det er Ebeltoft Kirkes organist Christoffer Steffansen, og Molskorets dirigent Kamma Povlsen, der står for den musikalske indstudering. Der vil være en lille pause med kaffe/te og kage undevejs når vi øver. 

For tilmelding og spørgsmål, kontakt gerne organist Christoffer Steffansen på email: steffansen@hotmail.com, eller på tlf. 51270423.

Koncertkalender

31jul kl. 19:30

Klassisk koncert i Dråby Kirke

WIENERKLASSISKE PERLER - Ung dansk top-cellist med prominente svenske venner spiller …

31jul kl. 19:30
01aug kl. 17:00

Klassisk koncert i Dråby Kirke

Vild og dansende Vivaldi - Barokorkestret Camerata Øresund med Peter Spissky som …

01aug kl. 17:00
09aug kl. 19:30

Høje drengestemmer i Ebeltoft Kirke

High Five er en gruppe bestående af fem ’høje’ stemmer fra Haderslev Domkirkes …

09aug kl. 19:30
16aug kl. 19:30

Koncert i Handrup Kirke

Harpen og saxofonen fandt begge deres nuværende form i begyndelsen af det 19. …

16aug kl. 19:30